Bad day

27 Apr

20120427-165433.jpg

Jeg havde en lidt hård dag i går. Derfor det manglende blogindlæg. Vi har haft et magasinforløb denne uge på skolen. I går skulle vi sætte vores artikler op i inDesign, og som I nok allerede har fornemmet, er jeg ikke så stor fan af ting, der har med teknik at gøre…
Så det resulterede i et par grå hår på hovedet og lidt dårlig stemning i gruppen – ikke så rart for en følsom dame som mig.

Ikke engang den planlagte kagedag kunne løfte mit humør. Faktisk fik jeg bare sukkerhovedpine, ondt i maven og øget sult. Ret overraskende faktisk, at der skulle så “lidt” til. Og i morges da jeg vågnede, havde jeg for første gang, siden jeg holdt op med at spise korn, lyst til en hvid bolle med smør, anything, der kunne give mig et hurtigt “fix”. Styrede uden om og har heldigvis allerede styr på blodsukker og sult igen. Dejligt at det gik så hurtigt!

Efter skole havde jeg blot lyst til at putte mig hjem under dynen, men jeg havde træningsvejledning i fitnesscenteret (havde en til gode, fra jeg meldte mig ind i tidernes morgen). Oi, oi, oi – det var en helt i gennem dårlig oplevelse. Ud over at bruge samtlige 45 minutter på at forsøge at sælge mig personlig træning, antog manden som det aller første, at jeg ville tabe mig. Det er selvfølgelig også rigtigt, og vil de fleste ikke det? Men med mine mange år på bagen fra servicefaget opfatter jeg faktisk den slags forudindtagelser som fornærmende, og jeg følte, at han implicit sagde, jeg var aaaalt for tyk, så det endte faktisk med jeg sad med bævende stemme og fik sagt ja til noget, jeg slet, slet ikke har lyst til.
Nemlig en introtime til en måde at træne på, der slet ikke lød som mig. Min opgave for weekenden må være at melde det fra igen – sådan skal man gøre, når man er i en proces, der handler om at lytte til sig selv.
I øvrigt mente han også, at jeg skulle have kostvejledning, og da jeg forsigtigt prøvede at sige til ham, at jeg nok ikke var så stor tilhænger af den kost, folk som han sværger til (med mange korn), blev han fornærmet og sagde, at hvis jeg havde så godt styr på det selv, havde jeg jo ikke behov for at sidde her. Prøvede forgæves at forklare, at jeg på ingen måde følte mig alvidende, men at jeg primært gerne bare ville have hjælp til min træning og ikke min kost.
Nå, jeg VAR også tyndhudet efter en lang dag med gruppearbejde.

Heldigvis sluttede dagen af med en hyggelig og meget lækker planlægningsmiddag hos en kommende brud, hvis bryllup min aller sødeste kæreste skal være toastmaster til. Utroligt som et kram og et smil fra dem søde mand kan redde en dum dag:-)

I aften planlægger jeg at spise lækre rester og forsøge mig med sund fredagskage, så husk at tjekke ind senere for opskrift:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: