Himmelske “hveder”

4 May

I går var det jo dagen før Store Bededag, bedre kendt som “stop dig med hvidt brød med smør”-dag. Jeg ELSKER varme hveder med tandsmør og det minder mig om barndommens gode stunder. Men i år ville jeg godt slippe for spærreballonen af en mave, så jeg lavede et alternativ, nemlig musliboller (som jeg også er vild med i alle afskygninger) uden mel.

Du skal bruge:
4 æg
1 dl fromage frais
1/2 dl sesamfrø
1/2 dl solsikkefrø
1/2 dl hørfrø
1/2 dl mandelmel
1 spsk. skummetmælkspulver (kan udelades)
3 spsk FiberHusk til bagning
En knivspids salt
1 håndfuld tørrede abrikoser i tern
1 håndfuld hasselnødder, meget groft hakket

Jeg hakkede hørfrø, sesamfrø og solsikkefrø med mit urtehakkebræt fra Cook’n’baker, fordi jeg ikke ejer hverken minihakker eller kaffemølle. Man kan gøre som man vil, og jeg tror også det går fint med hele kerner, så bliver bollerne måske lidt mindre sammenhængende.

Alle ingredienser blandes og hviler fem minutter, til dejen har sat sig. Form boller i den ønskede form og størrelse og bag i 20 minutter ved 200 grader varmluft.

20120504-180640.jpg

Og nu til det aller vigtigste: SMØR! Og spis – nammenam!

20120504-180726.jpg

9 kommentarer to “Himmelske “hveder””

  1. frk. sveske maj 5, 2012 hos 6:55 am #

    Hej Trine,
    Uhm! boller med smør. Dem vil jeg helt sikkert afprøve snarest. Fik dog nøddebrød uden mel i går med tandsmør – det er lækkerier.
    KH
    – frk. sveske

    • detsundeliv maj 7, 2012 hos 9:45 am #

      Uhm, det nøddebrød ser altså ågså læks ud! Tandsmør er virkelig toppen:-)
      Kh Trine

      • detsundeliv maj 7, 2012 hos 9:45 am #

        *også naturligvis:-)

  2. frk. sveske maj 8, 2012 hos 10:35 am #

    Hej Trine,
    Bagte dine boller i aftes og de er i den grad ‘himmelske’. Super med en skøn bolle-opskrift, som kan fungere lidt som grundopskrift. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg bager efter den opskrift. Mange tak😀
    KH
    – frk. sveske

    • detsundeliv maj 8, 2012 hos 2:06 pm #

      Hej Sveske
      Ih tusind tak, de ord varmer, når de kommer fra en, der er så god i et køkken som dig:-) Er glad for, du også kunne lide dem, jeg tænker også, man kan eksperimentere lidt med dem:-)
      Kh Trine

  3. Jette Arildsen april 20, 2013 hos 4:26 pm #

    Er det mandelmel du bruger affedtet eller er det blendet mandler….

    • detsundeliv april 20, 2013 hos 10:14 pm #

      Hejsa. Det er blot mandler med skal kværnet i en kaffekværn, så det er ikke fedtreduceret nej:-)

  4. Jette Arildsen april 22, 2013 hos 1:08 pm #

    Hvor mange bliver der af din portion……. jeg fik 6….

    • detsundeliv april 22, 2013 hos 9:09 pm #

      Så vidt jeg husker en 7-8 stykker… Kunne du lide dem?:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: