Ugen der gik i motion #3

20 May

Denne uges oversigt er pænt hurtigt overstået, så derfor kan den skrives her sent søndag aften, hvor jeg egentlig burde sove efter en sen nat i byen (Hej, jeg hedder Trine, og jeg er ikke i stand til at gå hjem i ordentlig tid. Nogensinde.)

Jeg har ikke dyrket noget motion. Bum!

Jeg har simpelthen været ramt af den dumme influenza, og jeg er stadig forkølet og hostende ud over alle grænser. Men mit hoved er da i det mindste blevet let nok til ikke at hænge konsekvent nede ved brystet:-D

Det føles mærkeligt ikke at have motioneret. Altså jeg har da cyklet/gået 50 kilometer, men det er jo bare, hvad jeg plejer. Så jeg har et lager af opsparet energi, der kribler og krabler så meget, at jeg har lyst til at løbe mig en tur lige på stedet!

En helt anden sag er, at det vist var godt, at mine skinneben fik en tvungen pause, jeg tror næsten, betændelsen er væk.

Nå, men det mest mærkelige er egentlig at opdage, hvor meget jeg savner det, og hvor stor en del af mig det er. Tidligere ville jeg have været en lille smule lettet og glad over at have en “undskyldning” for ikke at træne (og jeg ville måske også lade selv en lille bitte mini forkølelse stoppe mig), mens jeg nu bare GLÆDER mig til at kunne trække i træningstøjet – og noget nyt og spændende, der er på vej hjem til mig hele den lange vej fra USA – og drøne ned i SATS.

Nu vil jeg nøjes med at drøne i seng og håbe, jeg er frisk til ViPR i morgen! Sov godt.

6 kommentarer to “Ugen der gik i motion #3”

  1. frk. sveske maj 21, 2012 hos 6:00 am #

    Hej Trine,

    Godt, du har kunne give kroppen ro til at komme ovenpå og super, hvis det har hjulpet betændelsen ud af skinnebenene. Jeg har selv fået en smule ondt ovenpå weekendens traven, men men det kunne ikke holde mig fra træning i går, trods massiv træthed, da jeg havde været oppe siden kl. 2.30 (UK-tid).
    Det var bare dejligt at komme ned og svede. Jeg har tidligere haft det præcis som dig med at finde udskyldninger for ikke at komme afsted. Der er stadig dag, hvor det ikke er lysten, men derimod nærmere ‘rutinen’ som får mig derned. Det er bare så skønt bagefter. Jeg skal blive bedre til at give mig selv lov til at slappe af og holde fri. En fridag gør det også meget nemmere at give den gas, når skal trænes.

    Håber, du har sovet godt og kroppen er klar til en gang ViPR?

    KH
    – frk. sveske

    • detsundeliv maj 21, 2012 hos 8:09 am #

      Hej søde frk. Sveske

      Hvor er det fedt, at du kommer ned at træne trods manglende søvn og traveben (man kan virkelig blive øm i stængerne, når man har gået rundt og rundt i storbyer!)

      Jeg tror bestemt også, man skal give sig selv fridage, det ER bare lidt svært. Men at være opmærksom på det er jo en start:-)

      Jeg er desværre endnu ikke frisk, men jeg håber, der sker mirakler i løbet af dagen. Det solskin burde da varme alt sygdom ud af kroppen:-) (Selvom det måske kan blive lidt svært, når jeg sidder inde og skriver eksamen… Haha)

      Kh Trine

  2. Tina Brandstrup Hansen maj 21, 2012 hos 7:07 am #

    Nej, hvor jeg bare har det PRÆCIS, som dig! Tænk, at jeg går og tror, at jeg er unormal, fordi jeg simpelthen elsker min træning så meget, at jeg aldrig springer over…

    • detsundeliv maj 21, 2012 hos 8:06 am #

      Åh, hvor skønt at høre Tina. Træning er altså også bare dejligt! Rigtig god solskinsdag til dig:-)

  3. minslankekur maj 21, 2012 hos 6:11 pm #

    Sygdom kan oftest IKKE svedes ud – jeg taler af bitter erfaring, så en gang imellem er det en god ide at lade helt være🙂

    • detsundeliv maj 22, 2012 hos 2:01 pm #

      Jeg giver dig helt ret. Oftest har kroppen brug for alle sine kræfter til at blive rask. Jeg kunne ganske enkelt ikke holde mig i ro mere, det må jeg altså lige arbejde lidt med:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: