Kyllingelasagne uden korn

1 Jun

Efter dagens træning var det aftensmadstid, så jeg gik i gang i køkkenet med en kyllingelasagne. Jeg har tidligere lavet den uden kød, men efter at have set Frk. Sveskes lækre udgave, måtte jeg også prøve den med kød.

Du skal bruge:
400 g hakket hønsebryst (jeg brugte Hanegal)
5 g kokosolie
1 squash
1 aubergine
80 g løg i små tern
50 g rød peber i tern
150 g champignon i tern
150 g revet gulerod
2 dåser flåede tomater
30 g tomatpuré
1 1/2 kugle bøffelmozerella (jeg brugte den fra Urtekram
2 tsk Herbamare urteboullion
Salt, peber og tørrede chiliflager

Først skærer du squashen og auberginen i helt tynde skiver. Jeg brugte mit uovertruffent skarpe mandolinjern, som jeg har vundet hos Lise, til formålet.

20120601-220054.jpg

Salt skiverne og bag dem i ovnen ved 220 graders varmluft i 10-15 minutter. De skal IKKE blive brune og sprøde!

Imens bruner du kødet i kokosolie, tilsætter løg og dernæst de resterende friske grøntsager. Svits 5 minutter og tilsæt flåede tomater og tomatpuré. Krydr til sidst med bouillon, salt, peber og chili efter smag. Lad simre i 5 minutter.

Find et stort ildfast fad eller to mindre (jeg brugte to) og beklæd bunden med kødsauce. Læg “pladerne” på og lav så mange lag, det passer med.

20120601-220208.jpg

Riv mozerellaen i stykker henover lasagnen og bag den i ovnen ved 200 graders varmluft i cirka 20 minutter, til mozerellaen er lækker lysebrun.

20120601-220523.jpg

Jeg spiste lidt mere end denne portion (400 g):

20120601-220617.jpg

Og med grøntsagsstængerne ved siden af blev det til 217* kcal fordelt på 30 % kulhydrat, 32 % fedt og 38 % protein. Det er jo for lidt til aftensmad, men
det var fordi, min aller sødeste træningsmakker havde lavet de LÆKRESTE rawsnacks (opskrift er på vej) til os inden dagens træning, og fordi jeg absolut skulle drikke en kakaomælk på café med min veninde. Men jeg har holdt mig på 1563 kcal, hvilket er helt tilfredstillende på en dag med hård træning:-)

*Bare for en god ordens skyld: jeg vejer ikke maden, når den er færdigtilberedt, hvilket kan betyde, at det egentlige kalorieindhold er en smule højere end angivet, men den smule, det drejer sig om, er under bagatelgrænsen, i forhold til hvor stort et arbejde det er at skulle veje den færdige mad.

10 kommentarer to “Kyllingelasagne uden korn”

  1. Nette juni 2, 2012 hos 7:12 am #

    Uhm, det ser lækkert ud. Den opskrift skal klart prøves af – hurtigst muligt, for jeg er vild med aubergine.

    • detsundeliv juni 4, 2012 hos 1:09 pm #

      Der var også et hit. Jeg elsker også aubergine. Har fået en ny idé med dem, som gerne snart skulle komme på bloggen.
      Meld endelig tilbage når du har forsøgt dig med lasagnen:-)

      • Nette juni 13, 2012 hos 9:28 pm #

        Nu har jeg fået afprøvet opskriften, og den var et hit!

        Selv gemalen var vild med smagen, og foretrak den frem for den almindelige lasagne, som også var blevet fremstillet til børnene.

      • detsundeliv juni 14, 2012 hos 7:13 am #

        Ej hvor godt! Det er så herligt, når selv kødelskende mænd bekender sig til det sunde alternativ:-)

  2. Irene juni 5, 2012 hos 7:55 am #

    Hej Trine,
    Dine opskrifter virker alle super lækre, og jeg har bestemt, at nu skal jeg prøve én af dem af. Jeg har dog lagt mærke til, at du bruger kokosolie i dine retter, og jeg må indrømme, at det ikke lige står i mit køkkenskab. Hvad er fordelene ved at bruge kokosolie frem for anden vegetabilsk olie? Jeg er ikke som sådan på en reel slankekur, men er begyndt på at ændre min kost og spise færre kulhydrater, men har kokosolie vs. olivenolie/rapsolie (som typisk er det jeg bruger) nogen betydning i den forbindelse?

    • detsundeliv juni 5, 2012 hos 3:29 pm #

      Kære Irene
      Tusind tak for de pæne ord, det varmer:-)
      Mht. kokosolien, så bruger jeg den, fordi den bedre kan tåle at blive varmet op ens rapsolie og olivenolie. Med “tåle” mener jeg, at der ikke skabes transfedtsyrer. Rapsolie og olivenolie er rigtig fint i salater, mayonaise og andet, hvor der ikke opvarmes.
      Kokosolie er omdiskuteret, fordi det primært indeholder mættet fedt, men at det skulle være så usundt er efter min mening (og mange andre) en misforstået opfattelse. Hvis du har lyst til at læse mere om det, vil jeg anbefale dig dette link:

      http://www.alun.dk/sund-kost/slank-kokosolie.html.

      Jeg bruger smagsneutral kokosolie til madlavning (synes ikke min kyllingefilet skal smage af kokos) og kokossmagende olie til bagværk og pandekager. Hvis du kun skal købe én vil jeg anbefale den smagsneutrale, og hvis du ikke har lyst til at købe det, kan du altid stege i smør.

      Kalorieindholdet i alle tingene er nogenlunde det samme, så på den front
      er det ret ligemeget, hvad man vælger:-)

      Lad mig endelig høre, hvordan det går med at afprøve opskrift!

      Kh Trine

      • Irene juni 17, 2012 hos 7:59 pm #

        Hej Trine,
        Tak for dine insights omkring kokosolie – har ikke investeret i ny olie endnu, men det er på min liste. Til gengæld har jeg lavet din kyllingelasagne, og den er super lækker. Det er skønt, når man finder en klassiker som lasagne, der med små ændringer kan laves uden pastaplader og stadig smage rigtig godt.
        KH
        Irene

      • detsundeliv juni 18, 2012 hos 8:17 pm #

        Hej Irene

        Dejligt du kunne bruge det:-) Har selv lige købt en ny i dag, og 99 kroner er da en portion penge at skulle af med, men heldigvis holder den længe:-)

        Fedt, du kunne lide kyllingelasagnen, jeg er også vild med den slags opskrifter, hvor man blot skal lave små ændringer:-) Så kan man også se, hvor stor en forskel et par “manglende” pastaplader kan gøre.

        Kh Trine

Trackbacks/Pingbacks

  1. Det kan man får for 1400-1600 kcal « Det sunde liv - juni 12, 2012

    […] bestod af kyllingelasagne med ekstra […]

  2. Kyllingelasagne « bag hækken - oktober 3, 2012

    […] følger for det meste denne opskrift, som er med hakket kyllingekød, men sidst jeg lavede retten var det med strimlet (forkogt) […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: