Det kan man få for 1400-1600 kcal #2

3 Jul

Det er vist på tide med et lille indlæg om, hvor meget man kan få for 1400-1600 kcal. Bortset fra jeg denne dag kun fik 1200 kcal, men jeg var ikke mere sulten, nok fordi jeg havde spist lidt vel rigeligt i weekenden:-)

Til morgenmad fik jeg to æg stegt i 3 g kokosolie og et grønt æble, det blev pga. travlhed desværre ikke foreviget. 214 kcal indeholdt morgenmaden. I underkanten, men det holdt mig da mæt til klokken 13.30.

Til frokost fik jeg en stor portion tunsalat af en dåse tun i vand (husk at købe dem, der er mærkede, så du er sikker på, tunene er fanget på en god måde, og at du ikke spiser delfin i stedet), 40 g rød peber i små tern, 50 g agurk i små tern, 20 g cornichoner i små tern, 65 g majs, 20 g Rømer mayo, 50 g fromage frais, lidt limesaft, salt og peber. Det landede på 397 kcal, hvilket er ret perfekt for en frokost til mig.

20120703-115251.jpg

Jeg elsker hjemmelavet tunsalat og kunne seriøst spise det hver dag, men man bør holde sig til at spise dåsetun højst en gang om ugen pga. tungmetaller.

Eftermiddagssnacken skulle bestå af noget energigivende kulhydrat til de forestående 2 1/2 times træning.
Det blev til en banan og 8 mandler. Midt i træningen slugte jeg en pære, da energiniveauet var ved at være i bund, og det blev til 203 kcal.

Aftensmaden var en hurtig omelet ala tøm-grøntsags-skuffen. Ærter, grønne bønner, asparges, forårsløg, rød peber, broccoli, 6 æg, 100 g skummemælk, 100 g kalkunpålæg og en pakke kalkunbacon kom til at se sådan ud:

20120703-115940.jpg

Jeg spiste 1/4 med en enlig tomat til, og det gav 220 kcal.

20120703-120101.jpg

Min søde kæreste har forstuvet foden ret kraftigt og skal ligge med den oppe, så vi lejede en god film efter min træning i går og så den med lækkert guf til. 2 store håndfulde friske ærter, 1 frisk abrikos og Lossepladsen bolsjer – dem fik jeg syv af, of det blev 120 kcal.

Dejligt dag at lægge sig til at sove med god samvittighed og en god følelse i maven.

5 kommentarer to “Det kan man få for 1400-1600 kcal #2”

  1. Camilla juli 3, 2012 hos 7:25 pm #

    Hvor regner du ud, hvor mange kalorier der er i din mad?

    • detsundeliv juli 5, 2012 hos 7:11 pm #

      Hej Camilla

      Det gør jeg på madlog.dk.
      Overskuelig side med stort set alle madvarer og gode, detaljerede næringsindholfsoplysninger:-)

  2. frk. sveske juli 4, 2012 hos 5:51 am #

    Hej søde Trine,
    Jeg ville ikke kunne holde mig mæt på den menu, men lækkert ser det ud. Burde nok også skære meget ned for at vægten følger med, men forsøger at overbevise mig selv om, at vægttabet kommer, når jeg tager det hele mere afslappet. Er jeg naiv?!
    Kcal-tælling is not an option. Min øget bevidsthed om min brug af mælkeprodukter, tror jeg kan give gevinst på den lange bane. MEN min sukkerflirt er der ingen gevinst ved…hmm…
    Tilgengæld er jeg RIGTIG glad for min kornfrie kost og jeg synes, jeg holder kulhydratindtaget godt nede (bortset fra sukkeret), men hvor lavt det er, har jeg ingen anelse om, måske jeg skulle regne på det i dag…
    God solskinsdag til dig.
    KH
    – frk. sveske

    • detsundeliv juli 5, 2012 hos 7:28 pm #

      Hej søde Sveske

      Nogle dage er jeg også lidt småsulten,
      men ikke noget, der får mig til at hoppe i kæmpe suklerorgier heldigvis.
      Jeg tror bestemt ikke, du et naiv. Er helt overbevist om, kroppen har brug for ro og fred for at tabe sig. Men – jeg er dog nok selv kommet frem til, at man jo ikke taber sig uden at spise færre kalorier end man forbrænder. Desværre! Men
      det kan jo sagtens være et underskud på 200 kcal dagligt og et langsomt vægttab, det duer bare ikke så godt til mit utålmodige sind:-)
      Jeg synes, det er rigtig dejligt, at du vælger kalorietælling fra, når det ikke er noget for dig – det er at behandle dig selv pænt:-)
      Det kunne sikkert være sjovt nok at se, hvor mange kulhydrater du får. Jeg bliver tit overrasket over indholdet i grøntsager og sådan.
      Kh Trine

      • frk. sveske juli 6, 2012 hos 6:59 am #

        Hej igen,
        Dejligt, du kommer uden om sukkerorgierne – dem kæmper jeg stadig med, når ‘perioden’ er på vej – lorte hormoner hehe.
        Du har helt ret, der skal kcal-underskud til for at kiloene ryger af, men underskud giver ikke selvsagt vægttab, desværre.
        Jeg er også langt fra tålmodig! Desværre! Det øver jeg mig i og kæresten skulle egentlig gemme min vægt væk, men glemte det, så nu overvejer jeg at sætte den hos mine forældre for en periode – ja, skøre mig.
        Det er også det, jeg tænker – der kan være en del kulhydrater gemt i grøntsager etc.
        KH
        – frk. sveske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: