Nemme og billige Rispapirruller

14 Jul

Gæt hvad? Jeg LØB i dag, ikke efter
bussen forstås, men en god gammeldags løbetur på seks kilometer og fire kilometers gang oveni.

Ja, og så gik jeg næsten ti kilometer med min søde veninde Marie bagefter – i øsendepøsende regnvejr:-) Hvor er gåture i øvrigt bare en perfekt venindedate. Man får snakket en masse, bruger ingen penge og får motion samtidig uden at hælde indenbords (hvilket venindehygge af uransalige årsager ofte ender med). Perfekt.

Nå, men ud over det har jeg spist, som jeg gerne vil. Ingen korn, ingen sukker, og så forsøgte jeg mig med en dag uden mælkeprodukter – bare lige for at se… Jeg har været hjemme bed min svigerfamilie i Skive og har spist noget så ureglementeret som rundstykker med nutella og en masse andet skidt. Men hovedpine, mavepine, kvalme, utilpashed, uro og irritation til følge. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man falder i gang på gang?! Er det selvdestruktivitet i sin pureste form?

Nå, men grundet dagene med skidt brændstof, valgte jeg ikke at fokusere på dagens kalorieindtag, men blot nære mig med god sund mad.

Det er blevet til:

20120714-210036.jpg

Scrambled eggs af to æg og et bæger past. æggehvider stegt i 1 tsk. kokosolie og fire skiver Hanegal bacon.

20120714-210121.jpg

Bøf af Hanegal hakket hønsebryst, 1 stk. baconrest fra morgenmad, 1/2 gul peber og lidt agurk.

20120714-210236.jpg

Eftermiddagssnack. Friske ærter, kirsebær og sukkerfri chokolade fra Gurlian. Fik desuden en lille smoothie under vores gåtur.

Aftensmaden stod på rispapirsruller. Jeg lavede nogen lignende for en måneds tid siden, men ville ikke uploade opskriften, fordi jeg var for forkølet til at kunne smage, om de var gode. Det var de:-)

20120714-210537.jpg

Fyldet består af en halv chili, to fed hvidløg og 1 tsk. tørrede chiliflager svitset i 1 tsk. kokosolie. Heri ristes to håndfulde vannemeirejer og derefter en stor håndfuld hvidkål i strimler, 1 lille håndfuld spidskål i strimler og 2 store gulerødder i små stave.

20120714-210757.jpg

Overhæld med 2 spsk. soya, saften fra en halv citron, 1 tsk. agavesirup, 1 spsk. sesamfrø og 1 tsk. tørret ingefærpulver. Svits et par minutter, mens du koger vand til at overhælde rispapiret med. Det var ret stærkt, men jeg synes, der er SÅ stor forskel på, hvor stærk frisk chili er, så det afhænger nok lidt af det.

Desserten bestod af den bedste nektarin i mands minde, Hvem vil være millioner og bevablede fødder.

20120714-211119.jpg

Resten af ærterne og kirsebærrene bliver nok guffet i aften:-)

6 kommentarer to “Nemme og billige Rispapirruller”

  1. Mette juli 15, 2012 hos 5:45 am #

    Man kan mærke hele vejen ud igennem indlægget, at du har haft en skøn dag. Dejligt🙂

    • detsundeliv juli 16, 2012 hos 7:37 pm #

      Tusind tak for den skønne kommentar Mette:-)

      Rigtig god aften til dig!

  2. Marie juli 17, 2012 hos 10:15 am #

    Jeg stemmer for gåtur snart igen – og de kirsebær var najs;-)

    • detsundeliv juli 19, 2012 hos 6:05 am #

      Me to!:-) Ja, de var jo VIRKELIG gode, UHM!

  3. Sheila Nielsen juli 18, 2012 hos 4:48 am #

    Lækker, lækker mad! Jeg kender godt det med at falde i… Jeg tror bare man skal prøve at acceptere, at det går sådan en gang imellem. Men det har jeg også svært ved. Og ja, man får det bare fysisk dårligt og bliver led og ked af sig selv, når man ellers lige har fået bygget gode vaner op! Men den dag én løser gåden til hvorfor man er så selvdestruktiv, sender jeg vedkommende en buket blomster. (Altså, hvis der også lige er en opskrift på hvordan man lader være, he he)

    • detsundeliv juli 25, 2012 hos 2:02 pm #

      Det er nok også det bedste, man kan gøre i stedet for at slå sig selv i hovedet med det. Det er bare svært… Hm…

      Jeg sender min højre arm til den, der løser gåden (anyone?). Så får jeg alligevel ikke brug for den til at skovle chokolade ind med liggende på sofaen;-P

      Kærlig hilsen Trine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: