Römer

4 Aug

Torsdag aften skulle jeg sige farvel til Helene. For som vi alle ved, er København jo et helt andet land meget langt fra Aarhus… Ej, jeg prøver bare at få set mine veninder her inden, jeg flytter, der kan jo godt gå en lille smule tid, før jeg ser dem igen.

Vi skulle ud og spise og valget faldt på Römer ved åen, selvom maden dernede ikke hæver sig over caféniveauet. Men på en flot og varm aften kommer man altså ikke udenom, at det er hyggeligt at sidde dernede.

Maden var faktisk også rigtig fin! Til forret fik jeg gazpacho med chorizo. Jeg spurgte ind til, om der var brødkrummer i (som der jo normalvis er i gazpacho), men tjeneren kiggede på mig, som om jeg var faldet ned fra månen. Hun kendte tydeligvis ikke sit køkken. Jeg fik ende dig overtalt til at spørge. Suppen så sådan her ud:

20120804-192911.jpg

Den smagte dejligt, men jeg tror, der var lidt fløde i, hvilket efter min mening ikke hører hjemme i en gazpacho, der helst skal være frisk i iskold. Trods persillesmør og skøn duft lod jeg min borddame om at ondulere brødet.

Til hovedret fik vi begge en salat med unghanebryst, bagt tomat, feta, bacon, rødløg og en god klat pesto.

20120804-193230.jpg

Retten smagte fortrinligt og mættede rigtig godt på grund af masser af kylling (protein) og pesto og feta (fedt).

Til en pris på 150 kroner kan den menu bestemt godt anbefales, men betjeningen var altså ikke noget at råbe hurra for. Den var ikke dårlig, men…

Det var skønt at se min veninde, som jeg kommer til at savne! Vi synes ret forskellige udadtil, men jeg har sjældent mødt én, der minder så meget om mig selv på de indre faktorer, det er helt skræmmende nogle gange. Jeg krydser fingre for, hun kommer og besøger mig en masse.

Se hvor flot hun er:

20120804-223627.jpg

Og vi kunne sidde ude til næsten kl. 00.00:

20120804-224037.jpg

Nu har jeg en lille basse, der larmer fra sin seng, som han burde sove i – den lømmel – så jeg må løbe.

God lørdag aften til jer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: