Lille pige i en stor by

15 Aug

Dagens indlæg bliver et ret personligt et af slagsen.

Skubbet bagi af Charlotte indlæg om selvværd og selvtillid vælger jeg at bringe det og vise, at alting ikke altid kører på skinner for mig, som jeg godt kan have svært ved at indrømme. Selv over for de helt nærmeste.

De sidste par dage i København har jeg mest været mest hjemme i lejligheden for at male, ordne og regere. De gange jeg har bevæget mig længere væk hjemmefra, har jeg været flankeret af kæreste, veninde eller svigerfamilie. Og jeg har været tryg og glad. I dag skulle jeg så ud på en længere udflugt (læs fra indre Frederiksberg til indre Nørrebro aka 1 kilometers penge:-)) for at købe malertape og diverse i Røverkøb. Da jeg forlod min port, kunne jeg mærke tårene presse i halsen og bag øjenlågene. Maven begyndte straks at gøre ondt, og jeg følte mig pludselig meget lille, alene og jysk i store København. Jeg gjorde alting forkert, syntes jeg. Snakkede forkert, cyklede forkert, havde de forkerte shorts på, var tyk. Og så er den naturlige konsekvens jo at købe chokolade og proppe sig med det?! Især når man føler sig tyk… Jeg kunne ikke engang vente, til jeg kom hjem, men måtte skamfuldt proppe chokolade i munden i skjul af min Røverkøbspose. Roen bredte sig sammen med den velkendte smag, men det var en bedøvende ro, der ikke engang føltes rar.

Jeg ville ønske, jeg havde haft selvværd nok til at møde følelsen og rumme den i stedet for at fortrænge den. Da jeg vel hjemme igen fik en dejlig mail, steg humøret, men det var selvtilliden, der kom i spil.

De seneste par år har jeg arbejdet meget med at få et bedre selvværd, fordi jeg altid har være “afhængig” af andres ros for at være glad og tilfreds.
Vi vurderes i dag af vores omverden ud fra parametre, der vedrører selvtillid: ydre skønhed, gode karakterer, en fed karriere, et flot hjem osv. Helt fra vi er små, roser vores forældre os (i bedste mening naturligvis), når vi bedriver noget ud over det sædvanlige; lærer at gå, gynger højt, tegner en flot tegning. Jeg hører sjældent forældre rose deres børn for bare at være. Det tror jeg, påvirker vores anglen efter ros og anerkendelse i vores videre liv, så måske man skulle overveje en helt ny form for anerkendelse af børns læringsmønstre.

Jeg startede i det små med at give slip. Mit kontrolgen vokser altid i takt med mit stressniveau. For fire- fem års tid siden var perfektionismen i fuldt flor, og jeg øvede mig i at give slip ved ikke at ordne mine fødder, lade mit hår trænge til at blive farvet og andre latterlige småting, der betød en verden til forskel for mig.

I morgen skal jeg til jobsamtale i Søborg. Jeg aner ikke, hvor det er. I gamle dage have jeg printet et kort, lagt tøj frem og lakeret negle for fem dage siden. Men nu har jeg bare forberedt mig indholdsmæssigt, og så når jeg resten i morgen formiddag. Desuden skal jeg have gæster til aftensmad. I flytterod. Ingen planlagt menu – no nothing. Det ligner ikke mit gamle jeg, men det føles dejligt.

Hvad gør du for at få et bedre selvværd?

9 kommentarer to “Lille pige i en stor by”

  1. frk. sveske august 16, 2012 hos 5:26 am #

    Kære søde Trine,
    Super flot og personlig indlæg.
    Jeg arbejder selv meget med min mentale sundhed (læs: selvværd) efter alt for mange år at have fokuseret på det ydre, været i fuld kontrol (perfektionistisk) og opretholdt ‘den pæne pige’.
    Måske jeg også får samlet mig til at dele det hele på bloggen en dag…
    KH
    – frk. sveske

    • detsundeliv august 17, 2012 hos 7:50 pm #

      Kære Sveske

      Tusind tak for din varme søde besked!

      Jeg kan mærke helt ud igennem skærmen, at der sker en masse i din proces også, og det er rigtig spændende.

      Det ville være dejligt og sikkert meget lærerigt at læse omkring dine tanker og skygger, så et sådan indlæg skulle være mere end velkomment.

      Kh Trine

  2. Nette august 17, 2012 hos 8:04 pm #

    Hej Trine,

    At blive rykket ud af sin komfortzone er skræmmende for de fleste. Og en flytning til en anden by er klart et skifte, som også kunne få mig til at føle mig fremmed.

    Når det kommer til selvværd, så er det bare en hulens svær ting at arbejde med / ændre på. Jeg kan mærke, at for mig betyder det meget. at få skabt nogle åndehuller, hvor jeg bare laver “ingenting”, samt at omgive mig med mennesker, som vil mig det godt.

    Og så har en god kost samt motion i de rette doser (læs: hvad jeg har tid og overskud til) en stor betydning for, hvordan jeg tænker om mig selv. Og jo pænere tanker, jeg har om mig selv – jo mere rank bliver ryggen.

    Held og lykke i den store by.
    /Nette

    • detsundeliv august 21, 2012 hos 9:16 am #

      Kære Nette

      Tusind tak for din kommentar.
      Du har helt ret i, at det er et virkelig stort skifte.
      Mht. selvværdet, så er afslapning, hvor jeg kan lade op også af meget stor betydning for mig.
      Kost og motion betyder alverden, ikke kun ift. vægt men man har det bare bedre med sig selv, når man føler sig sund.

      Kh Trine

  3. Kat august 21, 2012 hos 8:14 am #

    Om godt en måned kunne det være mig der skrev det indlæg – for der rykker jeg selv de jyske rødder op og flytter til København. Væk fra familien, vennerne og alt det man kender. Så når jeg står med nøjagtig den følelse i maven som du skriver om her, så vil jeg huske på, at jeg ikke er den eneste. Og jeg er sikker på, at man (vi!) nok skal komme over den og blive rigtig glad for beslutningen om at springe ud i det🙂

    Kat

    • detsundeliv august 21, 2012 hos 9:12 am #

      Kære Kat

      Skal du begynde på studie eller nyt job? På en mærkelig vis hjælper det også mig at vide, der er andre, som står i samme situation. Jeg er helt overbevist om, vi bliver glade for beslutningen i længden, man skal bare lige vænne sig til det. Men allerede her efter en god uges tid, er det meget bedre at være her. I går var jeg til gratisyoga med 70 mennesker, så mange var der aldrig mødt op til et sådant arrangement i Aarhus – storbyens glæder. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med din flytning.

      Kh Trine

  4. Julie Novak august 22, 2012 hos 6:49 am #

    Hej Trine,
    Faldt lige over dit indlæg, som gjorde stort indtryk på mig! Jeg er selv en Århus-pige, som lige er flyttet til København her i juni ’12, og jeg kan virkelig godt følge dig. Der er bare nogle dage, hvor man føler sig helt forkert, malplaceret og frem for alt meget langt væk hjemmefra. For ca en måned siden tog jeg mig selv i at stå og tude inde bag gardinet i prøverummet i Magasin, fordi jeg ikke kunne finde en passende bikinie og manglede en veninde til at vejlede mig. Følte mig helt alene i store Kbh. Men der er skam også gode dage, og for hver dag der går, føler man sig mere hjemme her – det kan bare godt virke lidt overvældende nogle gange, ik’ å’😉

    • detsundeliv august 22, 2012 hos 8:00 pm #

      Kære Julie

      Tusind tak for din kommentar. Det er virkelig dejligt at mærke, at der er nogen derude, der kan relatere til det, jeg skriver, og som jeg også skrev tidligere – på en sær måde rart at vide, andre også kan føle sig lidt ved siden af i den store by.
      Det lyder ikke som en særlig sjov tur i Magasin, jeg håber, du hurtigt får en masse veninder til at hjælpe dig med bikinikøb! Vi skal nok blive glade for at være her, ik’ å?🙂

      Kh Trine

Trackbacks/Pingbacks

  1. SimplyRaw « Det sunde liv - september 18, 2012

    […] er mange gode ting ved at have en blog. F.eks når man klynker lidt over storbyen og en gammel (altså fra for langt tilbage, ikke i alder) veninde, som for længst er flyttet til […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: