Gratis yoga i DGI-byen

20 Aug

I dag var jeg med min søde veninde Maria til yoga på toppen af parkeringshuset i DGI-byen. Konceptet er udendørs Hatha-flow fra 17-18 alle mandage i august – ganske gratis, så du kan lige nå at få på mandag med:-)

Jeg er slet ikke til hatha-yoga, der kommer ikke sved nok på panden eller syre nok i musklerne. For mig er det mentale aspekt i den fysisk hårde del af yoga lige så meget en del af det. Det er altså ikke, fordi jeg kun kan træne hårdt, men fordi jeg tilsyneladende har det bedst med at få udfordret min fysik for at opnå den der ahhh-yoga-lykkefølelse. Maria har det helt omvendt, så prøv dig endelig frem med de forskellige former for yoga.

Underviseren var sød og havde en behagelig stemme (omend med en tyk køwenhawnerdialekt;-)). Hun er initiativtager til projektet, og det er en rigtig dejlig tanke, at nogen brænder så meget for yoga, at de vil udbrede det ganske gratis. Desuden var det en helt særlig og smuk oplevelse at stå blandt 70 andre yogaglade tosser i bagende sol, men med en let brise på grund af højden på P-huset og så kigge ud over Vesterbro. Så selvom man er til Asthanga, er det altså værd at drible forbi DGI-byen på mandag d. 27/8 blot for at opleve konceptet omkring udendørs yoga i en storby.

2 kommentarer to “Gratis yoga i DGI-byen”

  1. Nina august 20, 2012 hos 10:03 pm #

    Det lyder som en dejlig oplevelse! Ville ønske jeg kunne🙂

    • detsundeliv august 21, 2012 hos 9:14 am #

      Det var altså også ret så skønt:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: