It’s alive

10 Jun

*Trækker lige vejret dybt*. Pyh, otte måneder er det siden, jeg skrev det sidste indlæg. Ja plus to dage for nu at være helt nøjagtig. Der er sket rigtig meget sidst, og jeg har nærmest været helt nervøs for at udgive dette indlæg, men nu starter vi lige fra en ende af.

Jeg har længe taget tilløb til og haft lyst til at blogge igen, men tiden har ganske simpelthen ikke været der. Hverken til at blogge eller til at spise sundt. Jeg har arbejdet til over midnat på alt for mange dage og er stået op igen klokken halv syv for at skulle ud af døren en halv timere senere. Det har resulteret i nogle (meget ærgerlige) ekstra kilo på sidebenene, dalende humør og manglende overskud. Jeg har spist så meget skrald, at jeg slet ikke har lyst til at tænke på det. Jeg har startet mange mandagsmorgener ud med en sund morgenmad, men når trætheden har indfundet sig sidst på eftermiddagen har det været umuligt at holde sig fra kantinens kage, kollegaernes tilbud om is eller noget helt tredje. Og jeg bliver lige sur på mig selv hver gang, og det er jo en åndssvag spiral.

Så nu skal det være slut! Basta. Første skridt er at tage billeder af alt, jeg indtager den næste uge og lægge det op her på bloggen, så det er hermed et løfte, (selvom jeg ikke aner, om jeg sidder og skriver ud i et tomrum, hvem skulle dog hænge på i otte måneder uden indlæg…?). Og så vil jeg forsøge at holde mig nogenlunde inden for 1400 kalorier, for nu skal der simpelthen nogle kilo af. Jeg har det virkelig ikke godt i min krop, og jeg bliver flov, når jeg ser billeder af mig selv, og det kan ikke nytte noget! Og så skal jeg ind i den gode gænge med træning igen. Derfor starter jeg hårdt ud med mandagsindlæggene med ugens træning, men det ville være et tomt indlæg, hvis det skulle udgives i dag, så I må vente i spænding til næste mandag;-)

Planlægning må være nøglen, det er i hvert fald det, der plejer at fungere for mig, så jeg har lavet en madplan og været nede i Brugsen og handle lækre sager ind her til aften. Så er det hele bare lidt sjovere, hvis man kan få lov at fylde lækre råvarer i sig.

image image-1 image-1 kopi

 

Måske undrer du dig lidt over de søde kartofler? Eller al frugten? Men jeg har simpelthen erfaret, at jeg har brug for lidt flere kulhydrater for at kunne fungere, jeg bliver decideret dårlig med tendens til at besvime og kan ikke træne at all, så jeg prøver med at skrue lidt op for kulhydrater fra de gode ting. Frugten bliver selvfølgelig ikke spist alene, så kunne jeg lige så godt lægge et intravenøst sukkerdrop, men det skal bruges med en håndfuld nødder eller andet godt fedtstof inden træning. Jeg har desuden med stor interesse læst Tatjanas indlæg om gener og vægt, men meget mere om det i et andet indlæg.

Men jeg vil til at runde af – jeg har kernebrød i oven og knækbrød, der skal sættes ind. Jeg håber, du har lyst til igen at følge med på min vej mod et sundere liv.

10 kommentarer to “It’s alive”

  1. Sheila juni 10, 2013 hos 7:49 pm #

    Jamen, rigtig hjertelig velkommen tilbage! Jeg har af og til peak’et lidt til din blog. Troede at notifikations funktionen var slået fra eller nowet.. Og var også lidt bekymret for dig.. ^_^
    Jeg kender godt det med at falde helt ud af hak. Ååh, nogle gange tror jeg bare, at jeg er dømt til at fejle. Men nu lever jeg sådan 80/10 – 90/10 sundt, og trives ret godt med dét. er selv begyndt at blogge (lidt..) hvis du får lyst til at “kigge ind”.
    Glæder mig til at følge dig igen🙂
    /Sheila

    • detsundeliv juni 10, 2013 hos 9:13 pm #

      Kære Sheila.

      Tusind tak for din kommentar, det betyder rigtig meget. Og hvor er det dejligt at vide, du har været inde forbi. Åh altså – hvordan kommer man ud af den rille igen? Uden at bruge alt for meget krudt på at slå sig selv i hovedet… Men jeg synes, det er topsejt, at du holder den på den procentsats – det er sikkert sundere end 100 %!🙂 Jeg har allerede været inde og lure – sikke en fin side! Tilmelder mig med det samme og glæder mig til at følge med! Kh Trine

  2. Health my way juni 10, 2013 hos 8:24 pm #

    Hej igen!
    Jeg følger i hvert fald gerne med på din videre rejse. Hvor er det fedt, at du har mod på at kæmpe igen, selvom det måske er gået en smule ned af bakken🙂
    Glæder mig til at se flere indlæg fra din side.
    Kh. Betina

    • detsundeliv juni 10, 2013 hos 9:01 pm #

      Kære Betina.

      Tusind tak for din kommentar – den varmer mere end du tror!🙂

      Og hvor er det dejligt, du har lyst til at følge med videre.

      Kh Trine

  3. Anita juni 10, 2013 hos 10:41 pm #

    Hej Trine.

    Godt du er tilbage. Tror alle vi kender det der med at livet tager fusen på een og vi finder ekstra energi de forkerte steder. God kamp. You can do it. Jeg hepper på dig.🙂

    Mvh Anita.

    • detsundeliv juni 11, 2013 hos 8:38 am #

      Kære Anita.

      Tusind tak for din kommentar. Er glad for, jeg ikke er den eneste, der kan blive taget lidt ved næsen af det der liv🙂

      Kh Trine

  4. frk. sveske juni 11, 2013 hos 5:25 am #

    Kæreste Trine,
    Sikke en skøn overraskelse, at du igen har fået mod på at vække bloggen til live. Jeg har virkelig savnet dine skriverier og med vilje ikke slettet din blog fra min læseliste – da jeg vidste du ville vende tilbage en dag. Ih, jeg glæde mig bare til at læse med på din vej mod et sundere liv.
    Jeg er selv lige kommet ud på den anden side af en laang ferie og skal finde vejen tilbage. I disse dage samler jeg mod til at gå all in på det vægttab, som jeg så inderligt ønsker – synes for meget knoklearbejde ikke har givet resultater tidligere, så må lige revurdere.
    Nøj, hvor er jeg bare glad for, at du er tilbage! DU skal helt sikkert nok finde den middelvej, som funker for dig.
    KH
    – frk. sveske

    P.S. Kan ikke vente til næste indlæg… Har du fået lavet en test, som Tatjana omtaler? Jeg overvejer det selv MEGET, for at blive klogere på den kamp jeg kæmper (og er ret træt af).

    • detsundeliv juni 11, 2013 hos 8:42 am #

      Kære søde Sveske

      Åh, sådan en dejlig kommentar, altså!! Og hvor er det skønt, at du vil læse med igen – jeg er meget, meget glad for stadig at stå på din blogliste! Jeg har fulgt troligt med inde hos dig, selvom jeg ikke altid har været lige god til at kommentere!

      Jeg glæder mig altså også til at høre, hvordan du klarede den med kosten på ferien. Kunne jo følge lidt med på Instagram🙂 Glæder mig også til at høre, hvordan du vil gribe et vægttab an, for det er godt nok lidt en hård nød at knække. Dog synes jeg, du ser slank og skøn ud på dine billeder og slet ikke behøver at tabe dig!
      Jeg har ikke prøvet testen, men overvejer det meget kraftigt – det er bare lidt mange penge for en studerende som mig. Men jeg er ligesom dig kæmpe træt af den konstante kamp!

      Åh altså – du skulle vide, hvor meget, din kommentar varmer!!:-)

      Kh Trine

  5. Tine juni 12, 2013 hos 5:48 pm #

    Velkommen tilbage!🙂
    Hvor er det bare skønt at høre, at du er klar til at blogge og leve sundere igen🙂
    Jeg glæder mig til at følge din udvikling.
    De bedste hilsner
    Tine

    • detsundeliv juni 13, 2013 hos 11:13 am #

      Tusind tak Tine!🙂

      Og hvor er det dejligt at blive mødt med sådan en varme – jeg følger gladeligt med hos dig!

      Kh Trine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: