Ugen der gik i motion #10

30 jul

Jeg glemte helt sidste uges træningsindlæg, og det var ellers ikke, fordi jeg ikke fik trænet. Blandt andet løb jeg rundt om alle søerne på min tur til København, det kan jeg vel lige så godt vænne mig til som kommende beboer i byen:-)

Denne uge har været ok på træningsfronten.

Mandag: 1 times Power Step og 1 times Zumba

Tirsdag: 1/2 times intervalløb – jeg var helt oppe på 16 km/timen og ude i at være bange for at ryge af løbebåndet:-)

Onsdag: 1 times Energy

Torsdag: 2 timers rotur

Lørdag: 1 times Energy/ViPR

Lørdag skulle jeg til et to timers event med to af mine yndlingsinstruktører, der oven i købet er kærester – så hyggeligt. Det var en blanding af Energy, ViPR, Core Puls og Power Step. Jeg havde sådan glædet mig. Det var alle de kendte ansigter, og humøret var højt. Jeg kunne godt mærke, min krop var træt helt fra morgenen, men jeg drog derned alligevel. 1 time inde i eventet måtte jeg simpelthen give op (give op?! Mig?!!?). Mine ben rystede, jeg havde kvalme, og jeg blev nervøs for at besvime. Så mig hjem i seng, hvor jeg lå et par timer og fik tanket op på mad. Søndagens planlagte træning måtte også droppes. Min krop er træt, gør ondt og er helt energiforladt. Jeg tror, den bruger al din energi på min sorg. Så jeg giver den tid og prøver at behandle den pænt, så giver den nok igen, når tid er:-)

4 kommentarer to “Ugen der gik i motion #10”

  1. frk. sveske juli 31, 2012 hos 5:33 am #

    Hej søde,
    Godt du lyttede til kroppen, når den beder om ro og hvile. Der var jo også en pæn varme i sidste uge, som kan føre til dehydrering, hvis man ikke er meget obs på væskeindtaget.
    Lækker træningsuge trods alt!
    KH
    – frk. sveske

    • detsundeliv august 1, 2012 hos 6:21 pm #

      Hej søde Sveske

      Ja, det må vi jo øve os lidt i, og denne gang lykkedes det:-)

      Tror bestemt også den varme har noget at sige, for så skal det altså ikke meget til at skubbe væskebalancen i den forkerte retning.

      Kh Trine

  2. Sheila juli 31, 2012 hos 4:57 pm #

    Flot træning! Jeg elsker selv interval træning – jeg tror det er kanon god træning 🙂
    Det kunne godt lyde som din krop er stresset. Hvis éns psykiske batteri er kørt fladt, kan det fysiske batteri godt tage over – for en kort stund. Så kører det også tørt, og så kommer reaktionerne.. :-/
    Du må være lidt ekstra nænsom om dig selv, i denne tid.
    Det gør mig ondt med din morfar. Det er svært at miste; man skal mange faser igennem.

    • detsundeliv august 1, 2012 hos 6:15 pm #

      Tak Sheila! Jeg er også helt vild med intervaltræning. Jeg har ladet mig fortælle, at de fordele kredsløbet får af et kvarter med maxpuls, som cirka er det, man opnår på de her løbehold på 1/2 time, er det samme, som at løbe ude i skoven i gadagung-tempo i to-tre timer – ret vildt!

      Jeg tror, du har helt ret mht. psyken og fysikken. Mit batteri har bare været helt tomt de sidste dage, så der har ingen træning været til mig, og det er godt nok sjældent set sker uden at det skyldes skader eller sygdom.

      Tusind tak for dine søde ord, det varmer.

      Kh Trine

Skriv en kommentar