Arkiv | ugen der gik i motion RSS feed for this section

Ugen der gik i motion #17

22 jul

IMG_7889

 

IMG_7892

Her ser I ugens træning – kom først tilbage til KBH sent fredag, så mit elskede fitnessdk har været velbesøgt i weekenden. Søndag trænede jeg med min sædvanlige træningsbuddy, der har været så uforskammet at tage på tre uger ferie her i ferien, så det var dejligt at have hende ved min side igen. Det betød også, at jeg fik mod til at lege lidt (er jeg den eneste, der ikke rigtig tør det, når jeg er alene?), så jeg skulle lige se, hvor meget jeg egentlig kunne løfte i dødløft. 60 kg blev det til, og jeg er helt stolt – men det kan også godt mærkes i rygmusklerne i dag.

IMG_7881¨

Som I kan se, har jeg talt kalorier på min træning, og det er ikke fordi, jeg har et bestemt mål for, hvad jeg skal forbrænde, men jeg bruger det som en motivationsfaktor i min træning. Især i cardiotræningen, hvor jeg også sørger for at træne på 80-90% af min maxpuls, når jeg træner HIIT. MAn skal dog huske, at selvom man måske ikke forbrænder lige så meget på styrketræning, så forbrænder man jo i længere tid bagefter, så på den måde skal man ikke blive en slave af tallet – for et konkurrencemenneske som mig, er det bare meget sjovt at følge med i. Har I givet den gas med træningen denne uge?

 

Ugen der gik i motion #17

15 jul

20130715-095801.jpg

Endnu en motionsuge er gået, og jeg er godt tilfreds. Som I ved, holder jeg ferie hos min mor i Hou og har været i sommerhus hos min bedstemor, der ikke ligefrem har et fitnesscenter i baghaven. Så i denne uge har jeg kun frekventeret fitnessdk, inden jeg drog mod Jylland, og så i går, hvor jeg var i Aarhus for at besøge min far.

Det betyder, at man må være lidt opfindsom med træning, men funktionel kan jo godt udføres på et tæppe i bedstemors baghave, ligesom en laang cykeltur i bakket terræn i højt tempo også tæller. Her er jeg blevet glad for mit pulsur, der hjælper mig til at fortælle, om jeg får pulsen nok op. Jeg har også været ude på to gode kajakroture, og det kan altså også mærkes i armene dagen efter. Desuden har jeg haft fokus på at få bevægelse ind, så snart jeg kan komme af sted med det, nu hvor jeg ikke må træne så intensivt. Se bare her:

20130715-100418.jpg

Til slut skal vi lige snakke om de der Grith hold. Hvorfor var der ikke nogen, der sagde til mig, at det var en relativt dum idé med to af dem i træk?! Jeg sad derhjemme og skulle planlægge, hvad søndagstræningen, skulle gå ud på, og det eneste, der lige passede med tidspunktet, var de her nye Grith hold.
De tager “kun” 30 minutter, og det syntes jeg alligevel lige var lidt nok. Især når jeg endelig var i fitness. Allerede 10 minutter inde i timen, fortrød jeg. Hold nu KÆFT. Det var functional uden opvarming tilsat ekstra hop og ekstra eksplosivitet. Pyh. Men jeg klarede den da. Er der nogen af jer, der har prøvet kræfter med Grith?

Ugen der gik i motion #15

1 jul

20130701-204946.jpg

Så er der træningsindlæg fra den foregående uge. Jeg har “kun” trænet fire gange, min krop har simpelthen været træt og faktisk sådan lidt småsyg. Jeg har nu to gange oplevet at blive syg om natten med kvalme, koldsved osv. efter functional. Jeg har ikke selv koblet det sammen, før min søde mor (på 59 år), som jeg
i går tæskede i gennem 45 minutters burpees, sit-up’s, lunges, squat, sjipning osv., spurgte, om jeg også nogle gange fik det sådan lidt influenzaagtigt efter meget hård træning. Er der nogen af jer kloge hoveder der ude, som ved, om man kan blive syg af at træne for meget/for hårdt? Eller er jeg bare en wuzz?

I denne uge får I ikke programmet for mine functionalpasses, fordi de har slettet sig selv fra mine noter på telefonen (megairriterende, når der også står alt, jeg skal huske!).

I dag har jeg været til PhD-oplæg om et super spændende og for mig relevant emne på min mors arbejde, været en tur i IKEA, på udsalg i Aarhus by, mødtes med en sød veninde, som lokkede mig til at købe en alt for dyr taske (godt understøttet af min mor, tsk tsk) og spist usund pita, ups! Men alt i alt en dejlig dag, hvis bare ikke jeg havde haft den lede kvalme, som kun kalder på carbs, til at ånde mig i nakken konstant.

Ugen der gik i motion #14

23 jun

20130623-222526.jpg

*Nederst i indlægget kan du se lidt mere om, hvad trænigspassene med * betyder. Snart kommer der et indlæg om funktioneltræning, hvor jeg forklarer lidt om øvelserne.

Ugens træning kan jeg vist ikke tillade mig at være utilfreds med.
Men… Der skulle have stået Løbeprogram del 6 på dagen i dag sammen med yogaen. Det var (desværre fristen jeg næsten til at sige) ikke fordi, jeg ikke gad. Mine skinneben gjorde simpelthen så ondt i går, at jeg næsten ikke kunne gå. Æv, æv, æv. Det går ikke godt med mit perfektionisthjerte. Men jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg må benytte lejligheden til at øve mig i at lytte til min krop og passe på mig selv. Det betyder ingen løb i HELE næste uge (med mindre der er et par hundrede meters spurt indlagt i mine functionaltimer). Og at jeg skal tage mig sammen til at komme til fysioterapeut. Og så starter jeg forfra på uge 2 i næste uge igen. Eller når jeg kan. Men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke skal træne, jeg sørger bare for at skåne mine skinneben lidt. I morgen står den for eksempel på CrossFit i Fælledparken med de søde piger fra mit arbejde.

Funktionel træning 1:

20130623-223659.jpg

Funktionel træning 2:

20130623-224152.jpg

20130623-224239.jpg

20130623-224301.jpg

Cardio:

20130623-224346.jpg