Jeg ville have lavet nogle indlæg til jer, til mens jeg var i Cannes, men jeg har simpelthen ikke nået det. Så i stedet får i dette dejlige budskab serveret på Aarhus’ skønne gader.
Måske jeg kommer på nettet dernede, men nu må vi se. Ellers må I have det rigtig dejligt, til jeg er hjemme igen:-)
Vel ankommet til Aarhus og efter en ordentlig omgang hovedrengøring af min (dejlige) gamle lejlighed, inviterede min søde mor mig ud at spise. Valget faldt på en af mine yndlingsrestaurenter i Aarhus, nemlig den skønne tapasbar Can Blau.
Man kan sagtens spise 100 % kornfrit derinde, men i dagens anledning (og på grund af sommerens deroute – strammer op snart – promise!) blev det en 80/20’er – måske 70/30’er…
Men hvem kan også holde sig fra brødet, når det ser så spændende ud:
Fik ikke spurgt, hvad der farvede brødet, for det var bare helt almindeligt lyst brød (æv).
De anbefaler, at man får 3 kolde tapasretter og 3-4 varme, hvis man er to personer, men det, har vi erfaret, er alt for meget – især med min småtspisende mor. Så vi bestilte 2 kolde og to varme (så er der jo også plads til en bette dessert…).
De kolde tapasretter bestod af en lækker salat med salat, smuldret gedeost, rødbede, ristede pinjekerner, en fed dressing (uddelt med lidt for rund hånd efter min smag) og babyspinat (?) på toppen:
Min yndlingsret derinde er de dybstegte pankorejer (og her kommer jo så lidt korn ind, men det er ikke basen i retten) på en bund af salat med den bedste ceasardressing, pankomarineret rød peber toppet med rigelige mængder friskrevet parmesan:
De varme retter var begge nye på menukortet, så dem bestemte vi os for at prøve af. Vi fik friteret kulmule på en bund af ærtepuré med en aioli-agtig ting oven på (der smagte lidt af skinkesalat…) og babyspinat. For mig kunne den friterede del sagtens være udeladt, idet det var et virkelig lækkert stykke fisk.
Så fik vi spanske kødboller i en art sauce, der var stærk/sød/bacon-ish. Det var lækkert, men også en stor portion, der fyldte meget, så den blev som den eneste ikke spist op:
Min mor kunne ikke klemme dessert ned, så hun fik en kaffe machiato (stavning?), mens jeg naturligvis måtte har deres cheesecake to die for. I dagens anledning var den toppet med blåbærsorbet og hindbærcoulis, uhm! Man kan sagtens udelade at spise bunden, men det fjorde jeg ikke.
Alt i alt en virkelig lækker middag. Kødbollerne, tror jeg dog, bliver erstattet af noget andet næste gang (for sådan en bliver der), de var lidt for tunge der sidst i måltidet. Jeg fik 1 liter danskvand, der smagte som i udlandet (ja, det smager altså anderledes…), og min mor fik et glas rødvin. 510 kroner kom vi af med, og det er i mine øjne en helt fair pris.
Nu vil jeg begive mig ud på en gåtur til min fader for at skrive bordkort til hans fødselsdag i morgen. Derefter står den på benvoksning (bikini here I come not), pengeveksling og hygge med allerbedste baby + mor. Først voksenhygge, så babyhygge = perfekt<3
I går ringede min telefon med en glædelig nyhed.
Jeg har fået et nyt job her i København. Og det er ikke et hvilket som helst job – det er job, jeg ikke turde fortælle, jeg skulle til samtale til, fordi det var så fedt, at jeg langt fra var sikker på at få det (ja, og derfor kunne jeg jo godt have fortalt om det alligevel, men stolheden I ved…).
Jobbet er som tekstforfatter/blogger i en markedføringsvirksomhed, der arbejder med søgemaskineoptimering. Det er sindssygt studierelevant OG mega spændende, og ydermere er det en stor virksomhed, der giver mulighed for job efter endt studie, hvilket ikke er at kimse ad i disse tider. Jeg har hørt fra alle, at det er sindssygt svært at finde studiejob i København – især studierelevante, men selv almindelige kontor-/sekretærjobs modtager ofte mere end 200 ansøgninger. Så jeg er så glad for at have fået et job under to uger efter, jeg kom herover. Og også sådan lidt ydmyg taknemmelig og i tvivl om jeg fortjener det, men selvfølgelig gør jeg det.
Jeg postede det på Facebook, som jo er siden for polerede selvfremstillinger af det lykkelige liv, og selvom det er åndssvagt, og man burde være upåvirket af det, så blev jeg helt igennem lykkelig over alle de likes og kommentarer, jeg fik. Udover fra familiemedlemmer og helt nære venner (der jo altid er glade på ens vegne), fik jeg stort set kun ‘likes’ og kommentarer fra folk, der selv kunne ønske sig at besidde sådan et job. Og det var en fantatisk erkendelse at nå til i mit lille hoved, at folk, der ikke er helt tæt på, stadig kan glæde sig på mine vegne i stedet for at være misundelige. Så det fik jeg en lille tåre i øjenkrogen over, og således blev jeg sådan en, der tuder over et socialt medies effekt – WTF?!
Jeg starter på jobbet mandag d. 3. september
I morgen drager jeg mod Aarhus for at gøre rent i min gamle lejlighed, hyggenygge med min yndlingsbaby og hans sødeste mor og fejre min fars 60-års fødselsdag lørdag.
Søndag kører jeg tilbage mod Sjælland flankeret af to meget søde piger. Vi fortsætter dog mod Kastrup for at hoppe på et fly til Cannes, hvor vi har været så heldige at låne min veninde Annes forældres lejlighed. Her skal vi hygge os en uge med sol, vand, drinks og god mad. Pyh, jeg glæder mig!
Det betyder, at jeg skal være væk hjemmefra mange dage, og derfor satte jeg alle rester ud på køkkenbordet og kreerede alletiders restemad, nemlig en omelet.
I den var 4 æg, 3 bægre past. æggeblommer, friske grønne bønner, 2 gulerødder, 5 store champignon, 1 stor portobello svamp, 2 gulerødder, 1/2 dåse hytteost, 1 kugle bøffelmozerella, salt og peber (friske krydderurter havde gjort underværker). Mozerellaen gav en dejlig cremet smag og gjorde måltider meget mere mættende. Resten kommer end på togmadpakke i morgen.
I dag har jeg fået en rigtig dejlig nyhed, men mere om det i morgen. For nu skal jeg nemlig sove – er træt efter en omgang ViPR – første træning i mit nye center – også mere om den sag en anden dag:-) Sov godt derude!
I dag cyklede jeg forbi Torvehallerne. Jeg var ude for at finde en ny kattegruspusher (hvis nogen er interesserede, kan man få Cathrine kattegrus hos dyrlægen i Blågårdsgade 25, haha), købe nyt kattetoilet (Jaaa,han er et heldigt asen ham Kaj), købe småting til den forestående ferie og sådan.
Nå, men tilbage til Torvehallerne – jeg tvang mig selv til ikke at gå derind, selvom det ligefrem trak i mig. Men jeg tager til Aarhus i over morgen og direkte på ferie, så det nytter ikke noget at fylde køleskabet op.
Men straks jeg er hjemme, drøner jeg derned!
Et par dage inden vi flyttede fra Aarhus, var jeg på sundhedsindkøb, hvilket resulterede i denne herlighed:
Bagerst fra venstre: Sukkerfri nøddecreme fra Cavalier, HUSK, tørrede øko morbær – bærrene smager lidt af rosiner, men med en lille bismag af karamel, og så drøner de ikke i blodsukkeret på samme måde som rosiner pga. et lavere glykemisk indeks – jeg planlægger et forsøg med at chokoladeovertrække dem, uhm…, min yndlingsdrik for tiden – blåbær smoothie, kulsyrepatron til min AQVIA danskvandsmaskine, lauerbærblade, fine plastre i tøsefarver fra Søstrene Grene (holder af H til…), wienerpølser uden skidt og (ka)(m)el, høhø, store saftige dadler, mandler, skyr, Hanegal hønsefars, Lecithin granulat – bruges til mange raw food kager og skulle give en cremet lidt flødeagtig smag, caroobpulver, søde danske hindbær, sukkerfri chokolade sødet med Stevia – SÅ lækkert og alt for farligt. Jeg prøvede varianterne med lys chokolade/banan og hvid chokolade/kokos – kæmpe NAM, kokossmør, pebermynte olie og Helseklidbrød.
Meget af det skulle bruges til en selvopfunden rawfoodsnack, der mislykkedes megetlidt på grund af aaaalt for meget pebermynte. Så den opskrift får i vist lige en anden gang i en modereret udgave:-)
Chokoladerne er for længst væk, og jeg har endnu ikke set dem i København, hvilket nok er meget heldigt…
I dag var jeg med min søde veninde Maria til yoga på toppen af parkeringshuset i DGI-byen. Konceptet er udendørs Hatha-flow fra 17-18 alle mandage i august – ganske gratis, så du kan lige nå at få på mandag med:-)
Jeg er slet ikke til hatha-yoga, der kommer ikke sved nok på panden eller syre nok i musklerne. For mig er det mentale aspekt i den fysisk hårde del af yoga lige så meget en del af det. Det er altså ikke, fordi jeg kun kan træne hårdt, men fordi jeg tilsyneladende har det bedst med at få udfordret min fysik for at opnå den der ahhh-yoga-lykkefølelse. Maria har det helt omvendt, så prøv dig endelig frem med de forskellige former for yoga.
Underviseren var sød og havde en behagelig stemme (omend med en tyk køwenhawnerdialekt;-)). Hun er initiativtager til projektet, og det er en rigtig dejlig tanke, at nogen brænder så meget for yoga, at de vil udbrede det ganske gratis. Desuden var det en helt særlig og smuk oplevelse at stå blandt 70 andre yogaglade tosser i bagende sol, men med en let brise på grund af højden på P-huset og så kigge ud over Vesterbro. Så selvom man er til Asthanga, er det altså værd at drible forbi DGI-byen på mandag d. 27/8 blot for at opleve konceptet omkring udendørs yoga i en storby.
Det er ved at være et stykke tid siden min sidste billedstorm, så her kommer udgave nummer fem:
Rispapirsruller med wokagtigtfyld af gulerod, hvidkål, Soya, ingefær og lime.
Smuk vandmelon. Dens sæson synger snart på sidste vers, så skynd dig ud at få fat i en, hvis du endnu ikke har sat tænderne i dens saftige røde frugtkød. Den er også god i her varmen, fordi den indeholder masser af væske.
Lidt savn efter dejlig middag fisk/tomat/mozerella/basilikum i fad hos min søde mor, der er over 300 kilometer væk nu…
Blomkålsmos med frisklavet danskvand fra min AQVIA danskvandsmaskine on the side.
Hurtig frokost. Helseklidbrød med leverdreng fra Hanegal og sukkerfri rødbeder, emmentaler grøntsagsstænger og et par gode skiver Hanegal spegefætter med hjemmerørt remo – se en flot portion:
Melfri pandekager med sukkerfri nøddecreme og søde danske hindbær.
Flot Thiese yoghurt med blåbærcoulis-ting hos moar.
Scrambled eggs med emmemtaler og de smukkeste mest smagfulde kirsebær.
Lime og soya marinerede vannemeirejer med broccoli, avocado og ristede cashews.
Der er ikke meget madblogger over mig i disse dage. Det er svært med et køkken fyldt med maling og uudpakkede flyttekasser.
Så i stedet får I en lille update. I går var jeg en tur i Søborg – 17 kilometer på cykel, men det er jo piece og cake herovre, der er jo ingen bakker?!
Desuden havde jeg besøg af min brormand, der bor i Brassilien og var i København for at hente sin partner (altså forretningspartner:-)). Vi lavede mad. Tortillas med oksekød, bønnemos og avocado. Min bror mente, det var sundt nok til bloggen, men jeg forklarede ham, at konceptet ikke lige passede med så stivelsesholdig mad. Jeg kunne også godt mærke den tortilla i mavsen, men generelt skulle det ikke være den værste type brød, fordi den har en eller anden overflade, der gør, at den ikke ryger i blodsukkeret som en anden pose Haribo…
Efter maden gik vi alle tre en tur på Nørrebro og fandt en rigtig hyggelig café i Jægersborgade, hvor vi fik kaffe.
I dag har jeg været en tur inde i byen og gået lidt rundt. Jeg måtte en tur i Sephora, som jo ikke findes i Aarhus. Jeg faldt over den smarte neglelaksfjernedims, jeg længe har haft i baghovedet. Man propper blot fingeren ned i og vupti, så forsvinder neglelakken. Smart. Og så kom jeg til at smutte to fine neglelakker med i kurven også. Jeg skal jo have noget at fjerne. (For jeg har ikke noget neglelak i forvejen. Det er klart.)
Og så lavede jeg disse (synes jeg selv) flotte negle:
Dem planlægger jeg at kreere, når vi skal til bryllup først i september.
Nu går der så endnu mere modeblog i den med det velkendte prøverumsbillede og rundspørge. Modeblog starter da i det mindste også med m… Men cirka der stopper ligheden med en madblog så nok også… Jeg prøvede jeg en skjorte, men jeg er i tvivl, om den skal med hjem i mit nye (kæmpe) klædeskab, der dog lige skal samles først.
Hvad synes I?
Dagens indlæg bliver et ret personligt et af slagsen.
Skubbet bagi af Charlotte indlæg om selvværd og selvtillid vælger jeg at bringe det og vise, at alting ikke altid kører på skinner for mig, som jeg godt kan have svært ved at indrømme. Selv over for de helt nærmeste.
De sidste par dage i København har jeg mest været mest hjemme i lejligheden for at male, ordne og regere. De gange jeg har bevæget mig længere væk hjemmefra, har jeg været flankeret af kæreste, veninde eller svigerfamilie. Og jeg har været tryg og glad. I dag skulle jeg så ud på en længere udflugt (læs fra indre Frederiksberg til indre Nørrebro aka 1 kilometers penge:-)) for at købe malertape og diverse i Røverkøb. Da jeg forlod min port, kunne jeg mærke tårene presse i halsen og bag øjenlågene. Maven begyndte straks at gøre ondt, og jeg følte mig pludselig meget lille, alene og jysk i store København. Jeg gjorde alting forkert, syntes jeg. Snakkede forkert, cyklede forkert, havde de forkerte shorts på, var tyk. Og så er den naturlige konsekvens jo at købe chokolade og proppe sig med det?! Især når man føler sig tyk… Jeg kunne ikke engang vente, til jeg kom hjem, men måtte skamfuldt proppe chokolade i munden i skjul af min Røverkøbspose. Roen bredte sig sammen med den velkendte smag, men det var en bedøvende ro, der ikke engang føltes rar.
Jeg ville ønske, jeg havde haft selvværd nok til at møde følelsen og rumme den i stedet for at fortrænge den. Da jeg vel hjemme igen fik en dejlig mail, steg humøret, men det var selvtilliden, der kom i spil.
De seneste par år har jeg arbejdet meget med at få et bedre selvværd, fordi jeg altid har være “afhængig” af andres ros for at være glad og tilfreds.
Vi vurderes i dag af vores omverden ud fra parametre, der vedrører selvtillid: ydre skønhed, gode karakterer, en fed karriere, et flot hjem osv. Helt fra vi er små, roser vores forældre os (i bedste mening naturligvis), når vi bedriver noget ud over det sædvanlige; lærer at gå, gynger højt, tegner en flot tegning. Jeg hører sjældent forældre rose deres børn for bare at være. Det tror jeg, påvirker vores anglen efter ros og anerkendelse i vores videre liv, så måske man skulle overveje en helt ny form for anerkendelse af børns læringsmønstre.
Jeg startede i det små med at give slip. Mit kontrolgen vokser altid i takt med mit stressniveau. For fire- fem års tid siden var perfektionismen i fuldt flor, og jeg øvede mig i at give slip ved ikke at ordne mine fødder, lade mit hår trænge til at blive farvet og andre latterlige småting, der betød en verden til forskel for mig.
I morgen skal jeg til jobsamtale i Søborg. Jeg aner ikke, hvor det er. I gamle dage have jeg printet et kort, lagt tøj frem og lakeret negle for fem dage siden. Men nu har jeg bare forberedt mig indholdsmæssigt, og så når jeg resten i morgen formiddag. Desuden skal jeg have gæster til aftensmad. I flytterod. Ingen planlagt menu – no nothing. Det ligner ikke mit gamle jeg, men det føles dejligt.
Hvad gør du for at få et bedre selvværd?
Et lidt forsinket motionsindlæg. Mine skinneben holdt lige nøjagtigt ud, og kun løb fredag morgen måtte skippes,
så jeg kunne holde til trappeløb under lørdagens flytning.
Mandag: 1 times ViPR, 1 1/2 times Asthanga Yoga
Tirsdag: 1 1/2 times Asthanga Yoga
Onsdag: 1 1/2 times Asthanga Yoga
Torsdag: 1/2 times løb
Lørdag: Flytning. 20 gange op og ned fra fjerde sal med tunge kasser, må da også tælle som en slags motion?
Vi har endnu ikke fået pakket ud. Vi kan ikke selv samle vores (kæmpe) tøjskab, da det skal op på en sokkel (hurra for skæve gulve fra 1901), og vi er i gang med at friske køkkenet op, så der kan tingene heller ikke komme på plads.
Så det bliver nok småt med madindlæg. Men jeg skal nok komme med lidt andet til jer.
Jeg glæder mig vildt til at komme i gang i mit nye kæmpe køkken med OPVASKEMASKINE!! Det er et skønt stort rum, men som det eneste i lejligheden i virkelig dårlig stand.
Så det bliver der lige brugt lidt tid og penge på at friske op. Vi får vist først råd til et nyt om et par år, når jeg er færdig med studiet.
Nå, tilbage til motionen. I morgen skal jeg for første gang se, om jeg kan finde
vej til SATS herovre, som jeg prøver til at starte med, da jeg jo har en opsigelsesfrist.
Nogen, der kan anbefale gode centre i København?
Det sunde liv 